Hvad er healing?

Healing betyder at gøre hel. Jeg arbejder ud fra en holistisk forståelse af
kroppen som en selvhelbredende organisme, hvor healing kan hjælpe kroppen
til en tilstand, hvor den kan regulere sig selv. 

Indenfor videnskaben er der bred enighed om, at alt er energi. Det vil sige, at
energi findes både indeni og udenfor os. 

Af forskellige årsager kan energigennemstrømningen i kroppen blive
ubalanceret eller helt blokeret, hvilket giver gener af forskellig art. Ved
stimulation af kroppens energisystemer og energibaner får vi hjælp til at løsne
op for blokeringer og til at afbalancere energierne, så de kan flyde frit i hele
kroppen. 

Healing indvirker på tre niveauer:
– det fysiske
– det mentale
– det spirituelle

Det fysiske 
Healingsenergien beroliger vores nervesystem og bevirker, at kroppen falder til
ro, tankerne reduceres, og vi får mulighed for at vende blikket indad og mærke,
hvad der foregår i vores krop. Når vi er rolige i både krop og hoved, går
kroppens eget regulerings- og healingssystem i gang. 

Det mentale 
Vores tanker kan til tider fylde rigtig meget og være med til at påvirke vores
velbefindende negativt (busy minds). Men tankerne er kun en del af os, og når vi
stilner tankerne, lader vi en mere intelligent del af vores bevidsthed komme til
udtryk. Hermed giver vi plads til, at indsigter, erkendelser og idéer,
som vi ikke umiddelbart kan tænke os til, kan komme til overfladen. 

Det spirituelle 
Spiritualitet kan ses som en bevidsthed om, at vi alle er en del af en større
helhed, og at vi har en iboende komponent – vores essens, hvor vi kan opleve
ren væren. I en healingssession kommer du i kontakt med din essens, hvor du
altid finder ro og balance uanset dine livsomstændigheder.

Bob Moore og Polaritetsterapi
Jeg arbejder ud fra min healinguddannelse efter principper og teknikker fra Bob
Moore og Polaritetsterapien.

Bob Moore var fra Irland og flyttede i 1970’erne
til Danmark, hvor han startede Psykisk Center i Ringkøbing. Her underviste han
frem til 00’erne mange mennesker i energiforståelse, personlig udvikling og
healing.

Bob Moores grundsyn var, at vi alle har store kvaliteter og evner, som vi af
forskellige årsager har lukket af overfor, og at vi tillige er i besiddelse af en
kerne/essens som altid kan kontaktes.

Polaritetsterapien blev udviklet af kiropraktoren og naturlægen Randolph Stone i
USA. Grundtanken er her at menneskets sundhed er betinget af energiernes frie
gennemstrømning og balance. Der arbejdes med balancering af højre og
venstre side af kroppen, nedre og øvre krop samt for- og bagside.

Tak fordi du læste med.

– Rikke Fuglsang

Leave a Reply

Discover more from Essenshealing

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading